Svampede, syndige og lækre kanel muffins

11124401_10206165536211706_1387860287_n

 

Til ca. 5 muffins skal du bruge:

2 æggeblommer

1 hel æg

4 spsk hytteost

1 banan

25 gram sukrin gold

2 1/2 tsk kanel

1 tsk bagepulver

En knivspids salt

1 spsk kokosolie (smeltet)

60 gram fuldkornsrismel

50 gram mælk (ca. 1/2 dl)

Sådan gør du:

Pisk æggeblommerne og sukrin gold i en skål. Derefter blender du dine hele æg med hytteost, kokosolie og bananen, til sidst tilsætter du mælken.

I en anden skål kombinerer du bagepulver, fuldkornsrismel, salt, og rører det godt rundt.

Til sidst, blander du det hele sammen i en skål, og pisker det, til det er en let og luftig masse.

Muffinsene bages i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter, eller til man kan stikke en kødnål ned i den, og den kommer ren op.

Jeg håber, at i vil afprøve min opskrift, og jeg glæder mig til at høre om gør.

Hav det godt, til vi ses igen

Skærmbillede 2015-06-16 kl. 08.58.51

 

 

 

Sommermad: Kammerjunkere

Selvom vejret ikke ligefrem er til det, så er jeg altså i sommerhumør! Hvad er sommer lig med? Koldskål! Og man kan jo ikke få koldskål uden kammerjunkere, vel? Desværre er alle kammerjunkere som man kan købe i supermarkederne proppet med, for det første ting som vi ikke aner, hvad er, og for det andet så er kalorierne styrtende høje!

Med lidt inspiration fra Morten Svane (proteinopskrifter.dk) fandt jeg frem til en nogenlunde opskrift på en meget mere forbedret version af kammerjunkere. Der er plads til forbedringer angående sødmen i dem, da jeg ikke har brugt noget ordenligt sødemiddel. Mine er blevet lidt bitre. Som sødemiddel anbefaler jeg Bodylab Zero. Jeg glæder mig til at høre, hvad i synes om dem.

 

Til ca. 20 kammerjunkere skal du bruge:

130 gram blendet havregryn

15 gram smør (smeltet)

4 gram sødemiddel (Jeg brugte en letvægts sødemiddel fra stevia, bruger du Bodylab Zero skal du bruge 45 gram)

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk kardemomme

1/2 vaniljestang

65 gram æggehvide (ca. 2 æg)

Fremgangsmåde:

Blend havregrynen til den bliver en melet konsistens. Tilsæt alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt de våde ingredienser. Rul dem til en rulle og form små kugler. Pres dem lidt flade med din finger. De bages i ovnen i ca. 10 minutter eller til de er gyldne, ved 180 grader

11428989_10206165442369360_1029491364_n

Nu står du med 2 æggeblommer som du ikke aner, hvad du skal bruge til. Men fortvivl ej! Hvis du kommer dem i en skål, og stiller dem ind i køleskabet natten over, kan du bage mine syndige kanel muffins som er på bloggen i morgen!

Hav en skøn dag!

Skærmbillede 2015-06-16 kl. 08.58.51